Reflex Flashlights Reflex1 opdateret version

DSC_4475

Reflex Flashlights er et nyt firma som kun har lavet en lygte. Denne lygte har nogle specielle funktioner: Den kan programmeres fra en computer (Kun opdateret version) og den kan automatisk justere lysstyrke. Den har mulighed for mellem 1 og 9 indstillinger, valg mellem indstillinger gøres ved at slukke/tænde lygten, den husker sidst valgte indstilling. Overfladen på lygten er i HA (type 3 anodiseret) og skulle dermed være forholdsvis robust.

DSC_4473

Firmaet har ikke fået lave en flot æske til lygten, jeg fik min en almindelig hvid papæske uden noget tekst på. Der var også nogle ekstra dele med, som ikke kunne være i æsken.

DSC_4474

I æsken var der kun lygten og to håndledsremme. Udenfor æsken var der en lader og to 18650 batterier. Vejledning og programmerings software fulgte ikke med, men kan hentes fra fabrikantens webside.

DSC_4476 DSC_4477 DSC_4477a

Når lygten ses forfra, kan det tydeligt ses at den ikke er helt normal. Den har 3 lysdioder og gemt imellem dem er der en lys sensor.

DSC_4517 DSC_4484

På hovedet af lygten er der lidt rifling, derefter kommer der nogle kølefinner.

DSC_4483

På kroppen er der samme type rifling, som på hovedet. Riflingen er en smule skarp.

DSC_4481

Gevindet til bagenden går let. Der er også den sædvanlige o-ring tætning.

DSC_4478

Når der kigges ind i batterirøret, kan forbindelsen til batteriets plus pol ses, det er bare en stor loddeklat.

DSC_4485 DSC_4519 DSC_4487

På bagenden er en firkantet ring, som kan bruges til at holde lygten med og også forhindre lygten i at rulle, når den ligger ned. Afbryderen er forsænket nok til at lygten kan stå på bagenden.

DSC_4518

Så meget kunne jeg skille lygten af, uden at bruge værktøj.

ProgrammingSoftware

For at programmere de forskellige indstillinger af lygten, skal der bruges et simpelt program. Sæt et kryds ud for de ønskede indstillinger og hold den tændte lygte op til skærmen for at programmere den. Kommunikationen fra skærmen til lygten er envejs, programmet ved ikke om lygten er blevet programmeret eller ej. Når lygten er blevet programmeret vil den begynde at blinke.
Den første skærm jeg prøvede på virkede ikke, den næste jeg brugte virkede fint og har virket lige siden. Programmet anbefaler at justere lysstyrken på skærmen, hvis programmeringen ikke lykkedes.
"Custom brightness" indstillingen kan indstilles til en pwm fra 4% til 85%. Indstillingen kaldet SOS er ikke et SOS, men et langsomt blink (Jeg kalder den beacon i målingerne).

DSC_4532 DSC_4533 DSC_4534
DSC_4529 DSC_4530 DSC_4531

I ovenstående to billedserier har jeg prøvet at illustrere automatisk lysstyrke justeringen. Den første række er uden auto, der bliver kortet overeksponeret når lygten kommer tæt på. I anden række har jeg valg auto og lysstyrken bliver reduceret, når lygten kommer tættere på. Dette er meget tydeligt i det sidste billede, kun med auto er det muligt at se kortet.
Denne funktion kan være praktisk for folk som har brug for skiftevis at oplyse noget på afstand og noget tæt på. Ret lygten mod noget tæt på (f.eks. en notesbog) og lysstyrken bliver reduceret til et mere behageligt niveau. Lygten formodes at have mange trin når den automatisk vælger lysstyrke, men i praksis er reguleringen ikke særlig jævn.


Med automatisk lysstyrke regulering og mulighed for programmering fra computer er lygten en smule speciel. Lygten har også en lyskegle med meget bred fokus, hvilket gør den meget anvendelig på kortere afstande. Dette passer god sammen med automatisk lysstyrke justering, som også virker bedst på korte afstande.
Det er en sjov lygte at lege med og jeg tror også den er praktisk i de rigtige situationer. Jeg syntes dog at der mangler lidt i programmeringen, jeg savner muligheden for at ændre rækkefølgen af indstillingerne og vælge om den skal huske sidste indstillinger eller altid starte et fast sted.



Tekniske data og målinger

DSC_4488

Denne lygte er beregnet for 2xCR123 eller 1x18650 LiIon batteri.

Mål størrelse og vægt:
Længde: 133 mm
Diameter: 24 mm til 38 mm
Vægt: 165 gram med CR123 og 179 gram med AW18650-2600

Lygten bruger 3 små effekt lysdioder.

Measurements

I ovenstående tabel har jeg brugt 2600mAh 18650 og 1400mAh CR123 batterier for måling og estimering af drifttiden. De estimerede lumen er beregnet ud fra de opgivne 225 lumen og så skaleret ud fra målt lysstyrke.

CurrentLux

Spændings sweepet viser at lygten stabilisere ned til omkring 3,3 volt. Når spændingen kommer så langt ned begynder lygten at blinke, men den har dog ingen indbygget LiIon beskyttelse.

Runtime

På drifttidskurven kan den gode stabilisering for både CR123 og 18650 batterier også ses. Fra lysstyrken begynder at falde med CR123 til lygten går ud, er der forholdsvis lang tid.

Reflex1HighPwm

Lygten bruger pwm på 100 Hz og pwm er tilstede på alle lysstyrker også fuld som kurven ovenfor viser.

Reflex1MediumPwm

Mellem lysstyrke med pwm.

Reflex1LowPwm
Reflex1LowPwm1

På lav er pwm kun en spids.

Reflex1Strobe

Strobe er på 16 Hz med 50% duty cycle, men kurven ser lidt mærkelig ud. Det er fordi at lygten ikke slukker helt, men bare skifter til en anden pwm indstilling. Dvs. der skiftes mellem en pwm med høj lysstyrke og en pwm med lav lysstyrke.

Reflex1RandomStrobe

Den tilfældige (random) strobe ligger normalt mellem 4 og 8 Hz og har også den lave pwm, i stedet for helt slukket. For at gøre selve stroben synlig og ikke pwm'en har jeg brugt et filter til at fjerne pwm fra kurven.

Reflex1Beacon

På SOS indstillingen havde jeg forventet at se et SOS i morse, men i stedet er det en beacon hvor lygten udsender et 0,2 sekund glimt med 1,3 sekund pause imellem. Jeg har igen brugt et filter til at fjerne pwm.

Programming

Jeg prøvede at fange programmeringssekvensen fra skærmen, den tager 30 sekunder som det kan ses på ovenstående kurve. Antallet af valgte indstillinger har ingen indflydelse på programmeringstiden. Det ser ud til at der bliver overført en del mere data end der er brug for til at vælge mellem 8 indstillinger og en trinløs indstilling, dette kan være fordi at lygten har nogle ekstra muligheder som ikke er understøttes med det nuværende program.



Sammenligning med andre lygter

Reflex Reflex1, Ray X60, 4Sevens Maelstrom G5
DSC_4591a DSC_4594a DSC_4599a

JetBeam RRT-2 Q5, ITP R01, SureFire E2DL
DSC_4622a DSC_4623a DSC_4625a

For den fulde sammenligning inklusiv grafer og lysprofiler se her.

Jeg har nedtaget følgende lygter i sammenligningen:
DSC_4554