Hvilken lygte skal jeg vælge

DSC_4677

Der er et stort udvalg af lygter på markedet og et hurtigt kig vil ikke afslører hvor store forskelle der er mellem dem. I denne artikel her vil jeg prøvet at fokusere på nogle af disse forskelle og give eksempler på mange typer lygter. Når man vælger en lygte, skal der også et eller flere batterier til, så jeg vil også have lidt om batterier. Tilsammen skulle disse afsnit gerne give et godt grundlag for at vurdere om en lygte passer til ens formål.
Der vil være en del overlapning mellem de forskellige emner, da de i praksis hænger sammen.



Hvordan skal lygten bruges
Når der skal købes en lygte, bør man altid stille sig selv spørgsmålet, om hvad og hvordan lygten skal bruges, også selvom man ikke har en speciel anvendelse i tankerne. Jeg har stille nogle spørgsmål herunder, som kan bruges til at starte nogle overvejelser. Jeg vil komme tilbage til disse emner længere nede i teksten.



Hvor stor skal lygten være
Der findes et bredt udvalg af lygtestørrelser på markedet, fra de helt små, som kan blive væk i en lomme, til store lygter, som kræver en skulderrem, for at bære dem ret lang tid. Størrelse vil have betydning for andre af en lygtes egenskaber, en lille lygte kan ikke både lyse kraftigt og have lang drifttid.


Små lygter
Disse lygter er så små at de kan bruges på en halskæde, være i et nøglebundt eller en lille lomme. Nogle af dem vil også passe fint i en dametaske (F.eks. en rød Aeon).

Her er nogle eksempler på små lygter. Den første er en TiFli, som er en af de mindste lygter på markedet, lysstyrken hører også til i den lille ende, men hvis man gerne vil have sin egen nødbelysning, uden at det skal fylde noget, er den god.

DSC_4679

Næste eksempel er også en af de helt små lygter, den er større end TiFli og giver mere lys.

DSC_4680

Ved at gå lidt mere op i størrelse, komme vi til Aeon, her i en sort udgave. Denne lygte har to lysstyrker, og forholdsvis lang drifttid. Dens diameter er så stor at den ikke vil passe i små nøglebundter eller lommer, men fint i en lille taske.

DSC_4683

Til nøglebundt brug vil en AAA lygte tit være en passende størrelse, her er et par eksempler på dem. Den første er en Fenix E01, som har en lav lysstyrke, den næste er Fenix LD01 (Rustfri stål udgave), som har både høj og lav lysstyrke.

DSC_4684 DSC_4682

Her har jeg taget et billede af nogle små lygter i min hånd (Drake og Fenix E01):
DSC_4935 DSC_4940

Udvalget i små lygter er noget større end vist her, jeg har lavet et par artikler om sådan nogle lygter: Små lygter (dvs. mindre end AAA) og AAA lygter


Mellem størrelse lygter
Jeg definer mellem størrelse som lygter med op til 2 AA batterier eller 3 CR123 batterier. Med moderne lygter er det et meget interessant størrelses område, da disse lygter laves med meget kraftige lysstyrker (En stor Maglite har ikke større lysstyrke). Mange lygter i denne størrelse har flere styrker, så det er muligt at afveje drifttid med lysstyrke.
Denne størrelse lygter er velegnet til de fleste formål, der findes lygter med både lav lysstyrke og rimelig høj lysstyrke, nogle der er beregnet til at lyse langt. Det eneste der mangler er lang drifttid med høj lysstyrke, der kan batterierne ikke være med.

DSC_4687

På billedet har jeg samlet et lille udvalg af lygter i mellem størrelse, med undtagelse af Maglite er de alle ret kraftige. Og her har jeg en i hånden, det er en 1x18650 lygte (Dereelight CL1H):
DSC_4939


Store lygter
Det er så alle lygter der er større, her er plads til store batterier og også meget kraftige lysgivere. Det betyder selvfølgelig at nogle af disse lygter er meget tunge at slæbe rundt på, andre kan dog fint bæres i et bæltehylster eller en rygsæk. Selvfølgelig kan alle modeller være i en bil, eller stå derhjemme. De lygter jeg kalder ”meget kraftig” vil mindst give lige så meget lys som en 40 watt pærer (og nogle vil give mere end en 100 watt pære), men da det vil være koncentreret i en retning, vil det virke væsentlig kraftigere. I min anmeldelse af TK40 er der nogle billeder af hvordan et par af disse lygter lyser op.

DSC_4691

Jeg har nogle meget forskellige lygter på billedet, jeg starter beskrivelsen med forreste række: Jeg har taget en HID lygte i hånden her (Microfire Warrior III):
DSC_4938



Hvor solid og pålidelig skal lygten være
Det er meget svært at sætte tal på pålideligheden af udstyr, her er nogle punkter som har betydning for hvor solid en lygte er.


Hvor kraftig materiale er lygten lavet af
Ikke alle lygter er lavet i lige kraftige konstruktion, hvis lygten i hverdagen bliver udsat for mange hårde fysiske påvirkninger, kan det være en god ide at finde en lygte der er lavet af kraftigt materiale.
Billedet viser en Fenix TK10 og en OLight M20, TK10 er lavet af noget kraftige materiale.

DSC_4693


Stål i forenden
For at gøre lygten stærkere foran, er nogle fabrikanter begyndt at bruge en stålring i fronten af lygten. Det betyder at lygten holder væsentlig bedre til at falde på et hårdt underlag, der kommer ikke så dybe mærker og glasset har bedre chance for at overleve.
Det viste forende er fra en JetBeam, OLight har også nogle lygter med en stålring.

DSC_4692


Frontglas af safir glas eller plastic
Et udsat punkt på en lygte er frontglasset, især hvis det er lavet af almindeligt glas. Normalt vil der være valgt en af følgende løsninger:


Gummi ophæng til glasset
En anden måde at beskytte glasset på, er ved at lægge en pakningsring udenom glasset, så det er beskyttet selvom hovedet bliver udsat for kraftige påvirkninger.


Lysdiode
En almindelig glødepære har en tynd tråd, som er næsten 3000 grader varm, der skal ikke særlig mange stød og slag til før sådan en tråd knækker og den vil også brænde over efter nogle timer, selvom den bliver behandlet pænt. Med fremkomsten af lysdioder er dette problem løst, en lysdiode kan tåle meget store påvirkninger, før den går i stykker. Det er dog ikke altid at elektronikken som styre lysdioden kan tåle hårde påvirkninger.
Her er et billede hvor tråden i en glødepære kan ses:

DSC_4701


Betjeningen
Ikke alle typer betjening er lige robust, mange lygter bruger en trykknap for enden af lygten og den trykknap er ikke altid lige holdbar. Her har jeg 3 eksempler på forskellige typer knapper: DSC_4694 DSC_4695 DSC_4696


Lygte af stål
En måde at få en solid lygte på, er at købe en lygte af stål, den vil ikke være særlig modtagelig for ridser og selv om den endelig skulle få nogle, så vil de ikke være særlig tydelig. Dette er i modsætning til en sort aluminiums lygte, der vil den blanke aluminium skinne igennem, hvis overfladen bliver ridset.

DSC_4700


Batteri affjedring
For lygter der er udsat for mange hårde stød, kan det også være en god ide at købe en lygte, hvor batteriet er affjedret i begge ender, ellers er der risiko at batteriet eller lygten går i stykker ved hårde stød.
Nogle lygter er helt uden fjedre, det betyder at man ikke må spænde dem for hårdt sammen, ellers ødelægges batteriet eller lygten.
Her er et eksempel fra Fenix TA30:

DSC_4147 DSC_4146


Hvordan holder lygten til vand
Skal lygten kun bruges indendørs eller i godt vejr, eller skal den kunne bruges under alle forhold? Mange bedre lygter tåler regnvejr og også en tur i en vandpyt. Men regn ikke med at fabrikantens angivelse er korrekt, nogle er lidt optimistiske.
Et godt udgangspunkt for at lygten kan tåle vand, er O-ringe. De skal findes i alle samlinger, ikke kun den samling hvor man skifter batteri.
På billedet her ses en RaidFire Spear, hvor der er O-ringe i alle samlinger, inklusiv frontglasset. Der er brugt 2 O-ringe på de samlinger, hvor man normalt skiller lygten af, det giver en god ekstra sikkerhed. Hvis sådan en lygte skal være helt tæt, er det dog vigtigt at sikre smøring i alle samlinger.

DSC_4708



Hvilken type lyskilde skal lygten bruge
Nogle vil måske mene at dette er ligegyldigt, bare der kommer lys ud, hvilket selvfølgelig kan være rigtig nok, men lysgiveren har faktisk en ret stor betydning for lygtens andre egenskaber.


Glødepære
Disse pærer har været brugt til næste alt lys i over 100 år og nu er de ved at blive forbudt. Det gode ved glødepærer er prisen og de har også en god farvegengivelse, men i forbindelse med lygter er der nogle ret alvorlige problemer. Det første er at lysstyrken ikke er særlig konstant, med nye batterier giver de normalt et godt lys, men lysstyrken falder efterhånden som batteriet bliver brugt og farven på lyset vil også blive mere rødlig. Et andet problem er deres holdbarhed, en glødepærer holder ikke evigt, og det er umuligt at forudsige hvornår den dør, det kan være ved et hårdt slag (f.eks. en tabt lygte), eller det kan bare være fordi den har brugt sin levetid op. Maglite har løst dette problem ved at deres lygter altid leveres med en reservepære i bagenden af lygten. For andre lygter er det op til brugeren at have en reservepære med (eller evt. en reserve lygte).
En anden kedelig ting ved glødepærer er deres virkningsgrad, dvs. hvor gode de er til at lave energi om til lys, de er ret dårlige, kun cirka 2% af energien kommer ud som synligt lys, hvis pæren har et rødligt skær, er virkningsgraden endnu dårligere.
Den dårlige virkningsgrad på glødepærer, betyder ikke at en lygte bliver meget varm, i stedet bliver energien brugt på at udsende usynlig varmestråling (IR), sammen med lyset.

DSC_4709


5 mm lysdiode (led)
Disse lysdioder ligner en pære lidt i udseende, med opbygningen er en helt anden, som tåler meget store fysiske påvirkninger. Denne udforming af lysdioder har dog en ret lav grænse for hvor kraftige de kan være, det hænger sammen med at lysdioder bliver varme under drift og skal kunne slippe af med denne varme, en 5 mm lysdiode er ikke særlig god til det. Det er dog løst på flere måder i nogle lygter, enten ved at ignorer det og sende for meget strøm igennem dioden (det nedsætter levetiden drastisk), eller ved at montere mange lysdioder i lygten (Nogle bruger begge principper samtidig).
Så lang tid en lydiode bliver behandlet pænt, dvs. der ikke sendes for meget strøm igennem, har de en god virkningsgrad, omkring 10-20% af energien kommer ud som lys. En stor fordel ved lysdioder er at virkningsgraden ikke falder, hvis man regulerer lysstyrken ned, den vil faktisk stige en smule.
Der er dog en ulempe ved lysdioder, de kan ikke gengive alle farver korrekt, der kan man vælge mellem forskellige nuancer af hvidt lys, som har forskellige farvegengivelse, de varme typer er normalt noget bedre udendørs.

DSC_4637


Single power lysdiode (led)
En kraftige udgave af lysdioden, denne lysdiode er beregnet til at blive kølet, så det er muligt at bruge væsentlig større strømme i den og dermed også en væsentlig større lysstyrke. Disse lysdioder kan varme en lygte op, når de kører på fuldt blus. I mange lygter er der regnet med at man holder om lygten og på den måde leder noget af varmen væk. Se afsnittet om 5 mm lysdioder for mere information.
Denne type lysdiode er den mest brugte pære i moderne lygter og bruger omkring 3 til 4 watt.

DSC_4702


Quad power lysdiode (led)
En enkelt power lysdiode kan tåle omkring 3-4 watt, hvis man vil have mere lys, må man bruge flere lysdioder. Dette er så løst ved at samle fire lysdioder i en enkelt ”lysdiode”, den tåler cirka det samme som 3 enkelte lysdioder. I forbindelse med lygter, betyder den store overflade dog et problem med fokusering, det er svært at koncentrere lyset fra en quad lysdiode. Et andet problem er varme, lige som andre lysdioder, skal disse pære af med en masse varme og det kræver en forholdsvis stor lygte at slippe af med op til 12 watt varme.
Disse lysdioder kendes normalt under navnene: P7 og MC-E

DSC_4704


HID
Denne type pærer kendes også under et par andre navne: Xenon (Dette er tvetydigt, da nogle glødepærer også kaldes Xenon) og Metal Halid. Pæren er det ultimative i kraftige pærer til lygter, den har ikke varmeproblemet fra lysdioder, men har næsten lige så god virkningsgrad som lysdioder. Den har dog nogle ulempe, lampen skal varme op, det kan tage op til 1 minut at nå fuld lysstyrke for en HID og så er der ikke mulighed for flere lysstyrker (Undtagen de ligger meget tæt). Til lygtebrug mener jeg at det er HID lamper på 24 watt og derover der er interessant, ved mindre størrelser kan man i dag med fordel bruge lysdioder.
En typisk 35 watt HID lygte vil have en drifttid på omkring en time og en lysstyrke som svarer til forlygterne på en bil (Dette er helt sikkert ikke lygten, man bruger til at finde et nøglehul med).
En HID pære kræver en elektronisk styring, da den skal have nogle ret specielle spændinger, det kræver f.eks. flere tusinde volt at tænde den (Hold fingerne langt væk fra pæren)!

DSC_4714



Hvor kraftig skal lygten lyse og hvordan skal lyskeglen se ud
Afhængig af hvad man skal bruge lygten til, kan der være brug for flere forskellige lysstyrker. Det kan være lidt lys til at finde nøglehullet i mørke, eller måske til at se om børnene sover, det kan også være til at læse i teltet med, uden at forstyrre de andre.
Hvis det er til at gå en tur med om aftenen/natten, skal det være en lidt kraftige lygte, men dog helst ikke så kraftig at den fuldkommen spolerer nattesynet. Hvis man er ude at søge efter noget, kan det dog være rart med masser af lys.
Den totale lysmængde som en lygte kan give måles i lumen, nogle vejledende værdier er:
Her er nogle eksempler på forskellige lyskegler, først en meget spredt belysning:
DSC_4731 DSC_4889

Næste er noget mere koncentreret:
DSC_4735 DSC_4886

Endnu mere koncentreret, langt det meste lysenergi er placeret i midten og lygten vil kunne lyse meget langt:
DSC_4732 DSC_4969

Her er en lygte med en linse foran lysgiveren, det giver en anden type lysspredning:
DSC_4736

For at få den meget koncentrerede lysstråle kræves en stor og dyb reflektor eller en linse, masser af lumen er ikke nødvendigvis nok.



Hvad skal lygten kunne
Den skal selvfølgelig kunne lyse, men mange lygter kan lidt mere end det. Disse ekstra funktioner kan være en behagelighed, men de betyder også at lygten bliver mere kompleks at betjene. Konsekvenserne skal selvfølgelig afvejes for den enkelte lygte, da der er mange forskellige måder at lave disse ting på. Her er en oversigt over de mest almindelige ekstra i lygter:



Hvordan bæres/transporteres lygten
For at en lygte er anvendelig, skal den være i nærheden, når den skal bruges. Til mange anvendelser betyder det at lygten skal medbringes på en eller anden måde. Her har jeg samlet en masse forslag til hvordan lygten kan medbringes.


På nøgleringen, sammen med nøglerne
Små lygter kan fint kombineres med en nøglering, det vil dog tit spolere lygtens udseende, da kun få lygter kan holde til at nøgler skraber op af dem (De viste skulle dog kunne klare det).
De to fotos viser en ARC og en Drake.

DSC_4715 DSC_4716


Om halsen
Hvis man ønsker altid at have en lygte i nærheden, er en halskæde en god måde at bære den på. Der er dog ikke så mange lygter som er små nok til en halskæde, på fotoet har jeg brugt en La Petite Killer, men en TiFli er også fin til formålet.

DSC_4717


I lommen
En lomme er selvfølgelig et oplagt sted at have en lygte, det kan være en en ”penlite”, dvs. den svarer til en kuglepen i størrelser, men der findes også mange andre modeller, der passer i forskellige størrelse lommer, både med og uden en klips til at sætte den fast.
Billedet viser en Fenix TK20 (Kræver en stor lomme), en Streamlight stylus pro (Passer ind i en række penne) og en Leatherman S2.

DSC_4718


I en bæltestrop
Hvis man gerne vil have en lidt større lygte med, uden at det går ud over en lomme, så er en bæltestrop en mulighed.

DSC_4719


I et hylster
En hylster sikre bedre styr på lygten end en bæltestrop og gør det også lettere at ”trække” lygten. Her er EagleTac M2C4 vist i sit hylster. Dette hylster har den typiske fastgørelse for et medfølgende hylster, det er både en fast strop, en strop med burrelukke og en ring.

DSC_4722 DSC_4723


I en taske
Selvfølgelig kan en lygte altid opbevares i en taske, det kan være en lille håndtaske eller en stor rygsæk. Det vil normalt være klogt at sikre at lygten ikke kan tændes ved et uheld (f.eks. et stød til tasken), på en del lygter kan det klares ved at løsne bagenden ½ omgang.


I bilen
Det er let at smide en lygte i bilen, men man skal huske på at klimaet i bilen ikke er særlig stabilt, der forekommer både frost og meget høje varmegrader, dette er ikke et problem for en lygte, men det kan være et stort problem for batterierne. Alkaline og Zinc-Carbon batterier bør ikke bruges, da de højst sandsynlig vil lække og ødelægge lygten, NiHM og lithium batterier er meget bedre.


I hånden/på skulderen
De helt store lygter kan ikke så let gemmes i en lomme eller en taske, men kræver at de bliver båret i hånden eller hænger over skulderen. Selvfølgelig kan de også transporteres i en bil.

DSC_4726



Hvordan betjenes lygten
Normalt har lygter en trykknap til at tænde dem med, knappen kan så enten være monteret på siden eller på bagenden af lygten:

DSC_4741 DSC_4739

Trykknappen findes i flere forskellige typer:

Trykknap er ikke den eneste måde at betjene en lygte på, nogle lygter har ingen trykknap og skal skrues sammen for at tænde. Dette bruges mest på mindre lygter.

DSC_4740

Betjeningen kan også indeholde en ring til at stille lysstyrke på og evt. tænde/slukke med:

DSC_4738

På en del lygter er det muligt at løsne bagenden ½ omgang og dermed forhindre at lygten kan tændes. Dette er en god transportsikring.

Når en lygte har flere lysstyrke og evt. andre indstillinger, er der brug for en måde at vælge dem på. Dette kan være ved at trykke nogle koder på trykknappen, hvilket dog normalt gøre lygten uegnet til at signalere med. Det kan også gøres ved løsne/stramme hovedet på lygten, enten til at vælge to styrker eller til at indstille styrken med, en anden mulighed er en ekstra trykknap og som vist ovenfor er nogle lygter udstyret med en ring til at indstille lysstyrken med.

Disse muligheder er kombineret på utallige måder i de forskellige lygter på markedet, her er et par eksempler:


Fenix TA30
En trykknap der tænder ved et let tryk er kombineret med en ring til at vælge 3 lysstyrker og en hurtig strobe. Når bagenden på lygten løsnes, kan den ikke tændes.
DSC_4743


LiteFlux LF3XT
En enkelt trykknap, der ved hjælp af lange sekvenser giver adgang til at indstille alt i lygten. Der kan programmeres 5 indstillinger, som hver er enten en lysstyrker, strobe eller sos. Det er muligt at udlæse batterispændingen (Via blink). Der kan vælges mellem to betjeningsmåder, en simpel og den fulde. Når bagenden er løs, reagerer lygten ikke på trykknappen.
DSC_4744


SureFire L1
En trykknap, når den trykkes halvt ned, lyser lygten med lav styrke, tryk helt ned for fuld styrke. Knappen har ingen lås, for at tænde permanent skal bagenden af lygten skrues sammen. Det er muligt at skrue bagenden så langt ud at trykknappen ikke vil tænde lygten.
DSC_4745


Muyshondt Aeon
Skrue lygten sammen for at tænde, den har to trin, først en lav styrke og hvis den skrues helt sammen går den på høj styrke.
DSC_4746


OLight M30 Triton
Lygten har to trykknapper i bagenden, den bagpå bruges til at tænde/slukke lygten og er typen der tænder ved et let tryk og låser når den trykkes helt ned. Sideknappen aktiverer en hurtig strobe, hvis lygten er slukket, når lygten er tændt, vil den skifte mellem 3 lysstyrker og strobe.
DSC_4747


Fenix TK11
En trykknap i enden som aktivere ved et let tryk og låser når den trykkes helt ned. Der kan skiftes mellem to lysstyrker, afhængig af om hovedet på lygten er spændt fast eller ikke.
DSC_4749


Fenix P30D
Denne lygte har en trykknap som skal trykkes helt ind og slippes før den tænder. Når lygten er tændt kan der skifte mellem indstillinger ved at trykke let på knappen. Der kan vælges mellem følgende indstillinger:
Hoved skruet fast: Turbo, strobe
Hoved løst: lav, mellem, høj, sos

DSC_4751



Udforming af lygten
De fleste af de lygter jeg har vist indtil nu, har været udformet som et rør med en lysgiver i den ene ende, men der findes andre typer lygter på markedet. De er normalt vinklede og det gør dem velegnet til at sætte fast på tøj/bælte, hvor de så kan lyse fremad.


PentagonLight Molle
En simpel lygte med en lysstyrke, den bruger et AA batteri. Desværre er den udgået af produktion da PentagonLight er lukket.

DSC_4752 DSC_4757


Streamlight Sidewinder
Denne lygte bruger 2xAA batterier og er udstyret med 4 lysdioder i hver sin farve, dvs. der kan vælges mellem 4 farver lys og på hver af de 4 farver kan der vælges mellem 4 lysstyrker. Det er også muligt at aktivere en strobe på en vilkårlig farve.

DSC_4758 DSC_4760


First Light USA Tomahawk MC
Denne lygte bruger 2xCR123 batterier og kan fås i forskellige konfigurationer, min har hvidt, rødt, blåt og rødt+blåt lys. Der kan vælges mellem 3 lysstyrker.

DSC_4761 DSC_4762


Zebralight H30
For mange vil det nok være den mest spændende af de alternative lygte udforminger, da den er meget fleksibel i anvendelse. Den leveres med både et hovedbånd og en klips, så den kan sættes fast i lommer/bælter. Lygten giver et meget spredt lys, som er velegnet til at arbejde i og den kan indstilles til 3 forskellige lysstyrker. Den viste model er H30 som bruger 1xCR123 batteri, men der fås også modeller til AA batterier. Jeg har skrevet noget mere om dem her: Sammenligning af Zebralight modeller

DSC_4764 DSC_4765 DSC_4766



Skal lygten kunne bygges om
På de fleste lygter er man låst til nøjagtig den model man køber, men der findes nogle lygter, hvor det er muligt at ombygge/udbygge dem, her vil jeg omtale nogle af mulighederne, men der findes en del andre.


SureFire
SureFire har produceret lygter i lang tid og mange af modellerne bruger de samme størrelser i dele. Dette betyder at SureFire kan leverer forskellige bagstykker til nogle lygter, med forskellige udforming og forskellige type trykknapper. Da der findes et meget stort antal SF lygter på markedet, er der også andre end SF som producerer dele som passer til SF lygter. Det kan være batterirør, men også andre lysgivere.
Der findes også folk som har specialiseret sig i at ombygge SF lygter, f.eks. ved at monterer en kraftigere lysgiver og udstyre lygten med opladelige batterier.


P60
Dette er betegnelse for det lysmodul som SureFire bruger i bl.a. 6P lygten, mange andre fabrikanter har kopieret dette module, både for at levere til SF lygter, men også til deres egne lygter. Her er vist 3 forskellige P60 moduler, først en original SF med glødepære og derefter 2 med lysdioder. Der findes ingen specifikation på hvor stor et P60 modul skal være, så ikke alle P60 moduler passer i alle lygter som bruger P60.

DSC_4767


Maglite
Maglite har solgt den samme størrelse lygter i mange år og da den har en ret lav lysstyrke, findes der mange ombygninger af Maglite, til større lysstyrke. Det er muligt at skifte pæren ud med et led modul, Maglite har selv lavet et, men det er ikke særligt godt i forhold til nogle af de andre der kan købes.
De større led udskiftninger vil bruge flere lysdioder og udstyre lygten med nogle bedre batterier (NiMH eller LiIon).
En anden vej at ændre en Maglite på er ROP (Roar of the Pelican, brølet fra pelikanen), dette består i at udskifte frontplastiket med glas, plastic reflektoren med en metal reflektor, andre batterier og en bestemt Pelican glødepære i lygten. Det giver en meget kraftige lygte, men drifttiden vil ikke være særlig lang. Princippet med at sætte en kraftige glødepære i lygten og nogle passende batterier kaldes at ”Hotwire” lygten og der kan findes mange beskrivelser på internettet af det.


Dereelight
Dereelight har kun 3 lygter på deres program, en lille lygte, en mellem og en langtlysende lygte.

DSC_4770

Det kan lyde ret begrænset, men da de lavet deres lygter som et system, er der faktisk mange muligheder. Disse muligheder kan vælges når lygten købes, men det er også muligt selv at lave lygten om senere. Der kan vælges mellem glat eller OP (Orange peel/appelsinskal) reflektor og så et bredt udvalg af ”pills”, som er modulet med lysdiode og elektronik. Det er også muligt at købe en forlænger til lygten, så der bliver mere plads til batterier.
På billedet har jeg en pill med en enkelt lysdiode og en med en quad lysdiode.

DSC_4769



Hvad skal lygten være lavet af og hvordan skal overfladen være behandlet
De fleste lygter som jeg har beskrevet er lavet af aluminium, men der er nogle få andre muligheder, som alle giver forskellige egenskaber.


Aluminium
Dette er et ret godt materiale at lave lygter af, det er forholdsvis let og det leder varmen godt (hvilket er vigtig for lysdioder). Desværre er overfladen ikke særlig stærk, den er meget modtagelig for ridser. På de fleste lygter løses det med en type 3 anodiseret også kaldet HA (hard anodized), denne type overfladebehandling er meget solid og ikke særlig modtagelig for skrammer. Nogle fabrikanter benytter dog også en type 2 anodiseret, den gør det muligt at give en overflade flotte klare farver, men den er desværre ikke særlig solid og en skramme betyder at den blanke aluminium kan ses, hvilket er meget tydeligt.

Den grønne lygte er en type 2 anodiseret, det giver en flot blank farve, men farven holder ikke hvis lygten ligger og rasler rundt sammen med noget værktøj eller nogle nøgler.
DSC_4778


De to her er HA, men som det kan ses på den røde, kan de også få skrammer, men ikke nær så let. De skrammer kommer fra en tur i min vaskemaskine.
DSC_4779 DSC_4780


Titanium
Titanium er et meget stærkt materiale, men tungere end aluminium og leder varme dårligere. Det bruges sommetider i luksus udgaver af nogle lygter, mest i ubehandlet form. Hvis man gerne vil have en lygte i en kæde om halsen, så er titanium et glimrende materiale da det ikke påvirkes af de stoffer der er i huden og heller ikke vil afgive noget farligt til kroppen.
Titanium kan forholdsvis nemt blive ridset, når det er ubehandlet, men det er meget få titanium lygter der sælges med en stærk overfladebehandling.
Her er et par eksempler på titanium lygter, begge to er nogle begrænsede serier som de pågældende lygte fabrikker har lavet.

DSC_4774

DSC_4777


Stål
Stål er endnu tungere end titanium, men også noget billigere. Stål er meget stærkt, hvilket kan være en fordel hvis lygten er udsat for hård behandling. Der findes nogle ganske få stål lygter på markedet, andre er specielle serier som nogle lygte fabrikker laver.

DSC_4772 DSC_4775


Messing
Der findes også lygter af messing. Den lygte jeg har i messing virker solid og da den ikke har nogen overfladebehandling der kan beskadiges vil skrammer ikke være særlig synlige.

DSC_4771


Plastic
Plastic er et meget vidt begreb, og dækker et meget stort spring i kvalitet. En lygte i en god plastic kvalitet, har visse fordele, i koldt vejr fryser man ikke hænderne på den og den kan bedre holde til at ramme en hård overflade end en metal lygte. Desværre er der et problem med plastic, det isolerer, og det er ikke heldigt, når en lysdiode skal af med en masse varme.
På den viste SureFire lygte er problemet løst ved at lave hovedet i lygten af metal og resten i plastic.

DSC_4776



Hvordan bruges lygte
En lygte købes normalt for at blive brugt, så hvordan bruges lygten? Det er vel bare at tænde den og pege på det der skal oplyses? Svaret til det er selvfølgelig JA, men der alligevel en del overvejelser der kan gøres i den forbindelse.


Hvordan holdes lygte

DSC_5016 DSC_5018

Underhånds, med tommelfinder forrest og overhånds med tommelfinder bagerst. Hvis man gerne vil kunne tænde/slukke lygten hurtigt, mens man går med den, er det vigtig hvor betjeningen sidder. Underhånds kræver en betjening i forenden af lygten (letgående ring eller trykknap) og overhånds kræver en trykknap bag på lygten.
En 3. mulighed for at holde lygten er cigargrebet, der skal lygten helst have en forhøjning i nærheden af bagenden, for at det virker. Dette greb kræver også en trykknap bag på lygten.

DSC_5019

Selvfølgelig er der også lygter med indbygget håndtag, men det kræver at lygten har en vis størrelse.

DSC_5023


Hvad med fedtede/våde hænder

DSC_5025 DSC_5028

De to lygter ovenfor er ikke de mest praktiske, hvis hænderne er fedtede, de er alt for glatte. Heldigvis findes der en del lygter hvor der er tænkt på det. Problemet løses normalt ved at lave en ru overflade og der kan eventuelt tilføjes ”endestop”, her vist med en lygte som har et stort hoved og en ring i den anden ende, så hånde ikke kan glide af.

DSC_5026 DSC_5027


Ingen ledige hænder
Hvis man skal bruge begge hænder, kan man lægge lygten fra sig, problemet er at nogle lygter ruller ret let, andre lygter er udstyret med nogle forhindringer. Det kan være nogle kanter ved hovedet eller på en ring, det kan også være en klips. Ikke alle af disse forhindringer er lige god.

DSC_5043 DSC_5036 DSC_5038

DSC_5037

Man kan også stille lygten på bagenden, så lyset reflekteres fra loftet, det kræver selvfølgelig at lygtens bagende kan bruges til det. En knap der stikker ud kan være et problem, det kan en rund bagende også. Så virker en ekstra stor bagende med ”støtteben”, noget bedre.

DSC_5030 DSC_5032 DSC_5031

Selvfølgelig findes der også lygter med andre muligheder for placering, det kan være på et stativ, eller en vinklet lygte som kan stå selv, eller sættes på tøjet. Nogle lygter kan bæres i en snor om halsen. Selvfølgelig er der også muligheden for at bruge en rigtig pandelampe.

DSC_5034 DSC_5040 DSC_5042
DSC_5044


For nogle situationer kan der være brug for at kunne fastgøre lygten og der findes beslag til dette. Den første kan bruges på alt rundt (F.eks. et cykelstyr), den næste kan sættes fast på alt med to plane flader og derefter kan lygten indstilles til en vilkårlig retning.

DSC_5046 DSC_5045



Tilbehør og ekstra dele
Til mange lygter følger der nogle ekstra dele med og det er sommetider også muligt at købe noget tilbehør. Det er normalt nogle af følgende dele der følger med eller kan købes:




Hvad med batterier
DSC_4933
Før i tiden var C og D celler meget brugt i lygter, men med fremkomsten af lysdioder, er brugen af dem faldet drastisk. Den højere virkningsgrad i lysdioder betyder at AA batterier holder næsten lige så længe som C/D batterier hold før i tiden, men dette er dog meget afhængig af hvilken lysstyrke man vælger at bruge.
Lysstyrken har meget stor betydning, mange lysdiode lygter kan stilles til en meget høj lysstyrke, denne lysstyrke bruger så meget strøm at den ikke bør bruges med alkaline eller Zinc-Carbon batterier, det skal være NiMH eller lithium batterier. Det er ikke farligt at bruge alkaline eller Zinc-Carbon batterier, det giver bare en alt for kort driftstid.
De fleste lygter bruger en af følgende størrelse batterier idag:
Jeg har en noget mere omfattende oversigt og forklaring om batterier her: Batterier



Hvor lang tid holder et batteri
Dette kan deles op i to typer holdbarheder:


Opbevaring/lagertid
Den første er lagertid, hvor lang tid kan batteriet ligge, før det har tømt sig selv (Det har ingen betydning om det ligger i en lygte eller i sin originale indpakning).
Vinderne i lagertid er lithium batterier, både AA og CR123 typerne, de kan holder over 10 år, og de har ingen problemer med at de de lækker og ødelægger det de er monteret i. Til alle lygter, der bruges sjældent, bør man altid bruge lithium batterier også selvom de koster mere. Lagertiden er ikke en fast størrelse, men meget afhængig af hvordan batteriet opbevares, et køligt sted giver en meget længere lagertid end et varm sted.
Hvis man gerne vil bruge opladelige batterier skal man helst vælge langtidsholdbare NiMH (f.eks. eneloop), de har en lagertid på flere år. LiIon opladelige batterier er også gode.


Drifttid
Næste punkt er når lygten tændes, hvor lang tid holder batteriet så lygten igang. Her vil de største batterier normalt vinde, men det gælder kun hvis de kan tåle strømtrækket. Temeperaturen på batteriet har også stor betydning og her er kulde ikke godt, den skal helst være lidt lunt for at batterierne virker godt.
Nogle tommelfingerregeler med energiindhold er:

Hvor lang drifttid denne energi giver er afhængig af hvor kraftig lygten lyser, mange lygter har både en høj styrke, som kun holder omkring en time og en lav styrke som kan holde 10 timer eller måske flere dage. Der findes også nogle lygter, af de helt små typer, som belaster batteriet meget hårdt, så den kan give lys som en stor lygte, men kun i 10-20 minutter (Dette slider ret kraftigt på batteriet).

Alkaline og Zink-Carbon er kun god til lygter med lavt strømforbrug, dvs. hvis de har en drifttid på over 10 timer. De lygter der har en drifttid på 1 time, vil være nede på 20-30 minutter, hvis der bruges alkaline.

DSC_5050

Her er nogle eksempler på drifttid:



Hvilken batteri type er bedst
Dette afhænger helt af hvordan man bruger lygten, det eneste der næsten altid kan siges er at zinc-carbon og alkaline er dårligst. Nogle vurderinger kan være:



Hvem laver lygter
For en liste over fabrikanter og deres hjemmesider, se her: Lygte fabrikanter


SureFire
DSC_4904

En amerikansk lygte producent, som har specialiseret sig i at lave lygter til militær/politi/osv., det betyder at deres lygter er i top kvalitet og har top priser. Men det betyder også at de bruger lang tid på at udvikle den rigtige lygte, derfor bruger deres lygter sjældent den helt nye teknologi (Dvs. de nyeste lysdioder). Mange lygtefabrikanter laver mange forskellige modeller, hvor forskellen er hvilket batteri de bruger, men SureFire bruger altid det samme batteri (CR123), så deres modeller har andre forskelle, f.eks. om lygten tænder på høj eller lav lysstyrke, hvor kraftig den er og hvilken type betjening den har.

En del af SureFire's lygter bruger et modul kaldet P60 (eller P61/P90/P91), dette module indeholde en glødepære og en reflektor (Idag fås det også med lysdiode), med tiden er dette blevet en uofficiel standard blandt nogle andre lygtefabrikanter og tilbehørsfabrikanter. Dette gælder både selve modulet, men også lygten til modulet.


Maglite
DSC_4923

Også en amerikansk lygte producent, som laver metal lygter til almindelig folk. De har i mange år hold fast ved samme design på deres lygter og de forskellige modeller har været tilpasset de forskellige typer batterier på markedet, dvs. fra 1xAAA, via AA, C op til 6xD. I nyerere tid har de dog lavet en lysdiode som kan bruges til erstatning for pæren i C og D lygter. Sammenlignet med moderne lygter fra andre fabrikanter, er disse lygter både store og med lille lysstyrke, men har tit en meget lang drifttid.

Dette meget fast program, har gjort lygterne populære ved folk som gerne vil opbygge lygter, der findes rigtig mange forskellige dele til at opbygge Maglite lygter med.


Andre amerikanske
DSC_4929

Der findes mange andre amerikanske lygte fabrikanter, nogle af dem er StreamLight, Pelican, First Light USA og Inova.


De gode Asiatiske
DSC_4905

Nogle asiater (mest kinesere) har fundet ud af at der er et godt marked for kvalitetslygter og der er startet mange fabrikanter op, for nogle lykkedes det at lave gode lygter og få anderkendelse i vesten. Nogle af de mere kendte er: Fenix, NiteCore, EagleTac, Wolf-Eyes, Dereelight, Tiablo, JetBeam, LiteFlux, LumaPower, OLight og Zebralight.
Dette er ret mange og det er heller ikke alle lygter fra alle som er lige gode, der er sommetider nogle mislykkede forsøg, for det meste hjælper fabrikanten eller forhandleren dog med at fixe problemerne.


Andre Asiatiske
DSC_4921

Der findes en del andre fabrikanter, som ikke har så godt et rygte, men de er også væsentlig billigere, nogle af dem prøver at efterligne SureFire navnet, dvs.: UltraFire, SacredFire, men der findes mange andre navn og der er en jævnlig udskiftning af navne. Nogle af lygterne har importører, som sikre at et vist service niveau, andre skal købes i Kina og evt. service ved en defekt lygter er langt fra garanteret.
Disse lygter kan f.eks. købes her: DealExtreme og Kaidomain


Andre
Der findes lygte fabrikanter flere steder i verden, men de fleste er ret specialiserede og ikke særlig kendt. Nogle af dem er Barbolight og Wiseled.


Småfabrikanter/tilbehørsfabrikanter
DSC_4908

Der er både rigtige lygtefabrikanter som Lummi og Muyshondt, men også nogle der mest arbejder med at modificere lygter, som f.eks. Milkyspit. Dette er et meget bredt emne, som jeg ikke vil komme nærmere ind på i denne her artikel.